D. 20-07-06
I dag har Aske gået et kanon flot spor. Jeg havde lagt et spor på en mark, hvor der var slået hø og rundballerne lå stadig på marken. Sporet var MEGET langt og der var ekstremt varmt, men han tog alle knæk og alle retninger til ug kryds og slange!!!
Thorkild og Aske skal til konkurrence i Støvring d. 26-08, så håber vi bare han får den sidste oprykning, så de rykker op i B klassen. Der er nemlig spor i den klasse.
D. 23-07-06
Vi har sørme vundet to gavekort i en fotokonkurrencen i Vi med hund til smartdog.dk. Det er en meget fornem butik, hvor alt er MEGET dyrt, men vi håber på at vinde et par gange mere, så skal Aske have en ny hundekurv. De billeder vi har vundet med er:
D. 28-07-06
Aske er blevet så dygtig til at bade.
Da sommeren startede var det nok, hvis
vandet kom op til hans mave, så skulle han ikke længere ud!!!! Han stod og
ventede på, at Laika svømmede ud efter legetøjet og så snuppede Aske det fra
ham, når han kom ind hvor Aske kunne bunde
Han bliver mere og mere modig for hver gang vi kommer til stranden.
Han står dog stadig og venter på, at
Laika skal svømme ud og hente de bolde, der er for langt ude.
Laika ELSKER at svømme og det er noget af det eneste han kan holde til i den
her varme, alderdommen har godt fat i ham.
Laika gider heller ikke tage kampen op med Aske, han aflevere bare bolden til ham.
Det bedste Laika ved efter en svømmetur er, at rulle sig i sandet.
D. 11-08-06
Vi har været på ferie i Rønbjerg
feriecenter fra mandag til fredag, vi havde en rigtig god tur. Det er længe
siden vi har været så aktive i så mange dage.
Sanne, Stine, Laika og Aske var med. Anne Joy, Hans, Frederik og Kamma var også
med, de havde dog deres egen hytte.
Vi havde nær taget livet af Laika, han kunne ikke holde til køreturen i det
varme vejr. Han kom først til sig selv igen tirsdag.
Det er sidste gang han kommer med på ferie, næste gang finder vi nogen der vil
passe ham.
Tirsdag formiddag kom Susan Ravn og hjalp
os videre med vognkørsel. Hun havde to af sine hunde med, Gimle og Gefion. Aske
var fuldstændig væk i Gefion.
Jeg tror på, at det stykke arbejde jeg har lagt i vognkørsel var med til, at
det gik så godt som det gjorde.
Thorkild satte en snor på stængerne og gik bag ved Aske så han kunne mærke
vognen. Han tog det meget fint, men han var også meget optaget af Gefion. Da
vognen havde været efter ham ca. 5 min satte vi den på hans sele, Thorkild
holdt dog lidt tilbage, så han ikke skulle trække så meget.
Turen gik på græs, grusvej og asfalt. Frederik kom op i vognen, ikke særligt
langt, men Aske tog det fint. Vognen skulle bare lige i gang, så kunne man ikke
se på ham, at der var nogen i vognen.
Da vi havde gået halvvejen, fik hundene lov til at løbe frit på stranden.
Gefion blev godt nok træt af Aske, han kunne bare ikke lade hende være.
Vognkørsel er helt sikkert noget jeg skal videre med. Sanne og jeg kørte til Vorså til Egons Liner og købte en træksele og en 3 meter line da vi kom hjem fra ferie.
D. 12-08-06
I dag har Thorkild været til konkurrence i
Støvring. Aske var MEGET træt efter turen i Rønbjerg, det bar resultatet
også præg af, 25 point, aldrig har jeg set så mange 0er på en dommerseddel.
De skal til konkurrence igen d. 26-08 i Frederikshavn, så må vi håbe det
kommer til at gå noget bedre, de skulle jo gerne have den sidste oprykning til
B klassen.
Da Thorkild kørte hjem fra Støvring var han inde omkring Ålborg efter en trækvogn, som skal laves om, så Aske kan trække med den.
D. 13-08-06
Så er vognen færdig og den er afprøvet.
Det gik ikke helt så godt som da han havde Gefion foran sig, men det var ok.
Der skal sikkert meget træning til før det bliver rigtigt godt.
Når vi går tur øver vi på højre, venstre og stop. Stop er en øvelse som
jeg har brugt før, men højre og venstre har jeg aldrig brugt. Målet med
vognkørsel er, at jeg kommer bagved vognen og dirigerer ham derfra.
D. 17-08-06
Nu går det rigtigt fint med vognkørsel
igen.
Vi har trænet 3 gange, hvor vognen ikke blev spændt i Askes træksele, men
Thorkild hold i vognen og i den ring der er på ryggen af Askes sele.
I dag er det så gang nr. 4 og Aske fik hjælp ca. 250 meter, så blev vognen
spændt i hans sele. Ja så gik han bare som om han aldrig har lavet andet.
Kanon godt gået Aske!!
Thorkild havde lagt en stor sten i vognen, så den ikke var så levende.
Han er heller ikke i tvivl om hvis selen er og hvad den skal bruges til, jeg
skulle lige vise min bror selen og Aske var HELT klar til at komme ud og kører.
Jeg syntes også det er rigtigt sjovt og sikken en opsigt vi laver i en lille by
som Kvissel, når Aske kommer stolt gående med vogn.
D. 10-09-06
I dag har Stine været til rollespil på Knivholdt. Sanne, Aske, Laika og jeg gik en god tur i Knivholdt skoven inden vi hentede Stine.
Da vi gik fra pladsen begyndte dem der havde været til
rollespil, at slå på hinanden med deres svær. Det kunne Aske ikke lide og da
de også slog på Stine var det nok. Jeg var nød til at vente med at gå til de
var gået.
Aske fik travlt med at komme op til "flokken" for at se om alt var vel
da han endelig måtte gå igen.
D. 20-09-06
Aske er en rigtig hygge hund.
D. 30-09-06
Aske og Thorkild er meldt til konkurrence i Skagen d. 14-10, så håber jeg virkelig, at de får 110 point, så de kan rykke op i B klassen til næste år. Askes ynglings disciplin er at gå spor og det kommer jo først i B klassen.
D. 28-10 skal vi en tur til Nørresundby,
Susan har inviteret til vognkørsel sammen med nogle andre Broholmer ejer. Det glæder vi os meget
til!!!
Aske er blevet rigtig god til, at kører med vogn og han bliver ikke så hurtig
træt mere. Han er også helt med på, at han er på "arbejde" når
han har selen på, så han snuser ikke eller fjoller rundt.