Portræt af Broholmeren.

 

Historie:

Broholmeren er en gammel dansk hunderace. Den har været brugt som vagt- og jagthund, specielt vildsvinejagt. I dag optræder den som familie- og vagthund.

I 1875 havde Zoo i København mange Broholmere. Tæverne blev bl.a. brugt som amme mødre for løveunger.

Alle lande i Europa har en udgave af en Mastiff, Broholmeren er den danske udgave.

Broholmeren var næsten uddøet, men takket været Jytte Weiss og mange andre som i begyndelsen af 1970´erne gjorde et kæmpe arbejde, er det i dag lykkedes at få den tilbage i landskabet. Hvalp nr. 1000 er født i 2004, det er dog ikke alle der er levende. Der er ca. 650 i Danmark, hvor den ene bor i Kvissel.

Temperament:

Broholmeren er: rolige, godmodige, selvsikre, omgås store og små med venlighed, vagtsom, nervefast, kraftfuld, gul med en dejlig maske, der giver den et meget udtryksfuldt ansigt. Det er en hund der fylder i landskabet.

Broholmeren betegnes som ubestikkelig, den passer på huset og INGEN kommer ind. Ikke engang nogle hunden kender, når der ikke er nogen hjemme er det dens opgave at passe på huset!! og den opgave tager den meget alvorligt.

De er lette at opdrage, især hvis man tager udgangspunkt i hunden. Forfalder man til at anvende tvang, nægter en Broholmer ganske simpelt at samarbejde og en hund på 60-70kg. flytter man bare ikke rundt med mod dens vilje.

Den oplever hele familien – inklusiv andre dyr – som den flok den tilhøre. Det er en hund der ikke bevæger sig mere end nødvendigt, men tag ikke fejl, kikker man på dens øjne og øre er det tydeligt at vagthunden altid er på job.

Broholmerens størrelse:

Det er en hund der kræver plads, så et hus og en stor bil er nok en forudsætning.

Tæver minimumshøjde                 70 cm.

Hanner minimumshøjde                75 cm.     

Vægt 60–70 kg.                                     

Daglig pleje:

Den daglige pleje af en Broholmer er ikke særlig krævende. I den daglige fysiske kontakt med hunden vil man mærke, hvis der er noget, der ikke er som det skal være.

Pelsen er heller ikke særlig krævende, men en gang børstning vil da altid være skønt for hunden og det mindsker da også de hår der ellers ville være på gulvet.

Under opvæksten skal en Broholmer ikke have ret meget motion, idet knoglerne let kan blive belastet. Man skal finde et passende niveau, hvor hvalpen får dækket sit behov for at snuse og ellers finde på mange små øvelser som trætter hunden mentalt. F.eks. gå nogle spor, lade hunden finde ting man gemmer, rulle rundt, spille død, det er kun fantasien der sætter grænsen.

Man skal passe meget på, at hunden ikke bliver overvægtig!!

En Broholmer skal klappes og vises kærlighed hver dag – mange gange!!

Broholmerens udvikling.

Fra 8 uger er det er vigtigt, at hvalpen kommer i kontakt med så mange mennesker som overhovedet muligt. Både gamle, små og store børn, nogle der går med stok osv. Det er også vigtigt den kommer i kontakt med fremmede ting såsom biler, vejskilte, plastikposer m.m og det er vigtigt at hunden stifter bekendtskab med andre dyr, katte, kør, heste, høns med flere.

Mellem tre og fire måneder kommer dominansfaser. Hvalpen vil sikkert sætte jeres autoritet på en prøve. Afled kampen i stedet for at tage den op. Hvalpen skal have mulighed for at lege med andre hvalpe for at udvikle socialt adfærd og kropssprog. Men husk det skal være hvalpe der fungere godt sammen og legen skal altid være under opsyn.

Mellem fem og seks måneder er flokdannelsen. Dette er en rolig periode. Hvalpen er i stand til at lære mere.

Mellem syv og ti måneder kommer pubertetsfasen med fysiks modenhed. Hunden vil nu prøve og tage magten. Alt hvad den havde lært er lige som glemt, men fortvivl ikke det bliver godt igen.

Mellem ti og atten måneder er dressurperioden. Hunden er blevet kønsmoden og en tiltrængt rolig periode starter igen. Hunden er igen modtagelig for dressur og man kan begynde at stille større krav til den. Straf bør ikke bruges under dressur, da det ikke har nogen indlæringseffekt! Beløn ønsket handling, i stedet for at straffe forkert handling.

Mellem atten og fireogtyve måneder gammel opnår hunden psykisk kønsmodenhed. Broholmeren er nu voksen.  

Husk hunden skal aktiveres mentalt hele livet igennem, det er os der har det fulde ansvar for at hunden trives! En gåtur er bare ikke nok.