Alene hjemme.

 

Ofte kommer der først problemer med at være alene hjemme når hunden er  ca. 7 mdr. på det tidspunkt har hunden brug for mindre søvn og større behov for beskæftigelse. Hunden har endvidere fået gode erfaringer med at tygge i ting er en fin beskæftigelse. Det er også på dette tidspunkt, at der sker en masse hormonelt med hunden.

 

Man skal dog træne hunden i at være alene hjemme fra den er helt lille og man må aldrig gå fra en sovende hund, den skal vide at du er gået, så den ikke vågner op og er ”Palle alene i verden”.
Start med at lukke døren når du går på toilettet, gå ud og hente post, ud med skraldespanden o.s.v. og lad hunden være alene inde. Derved lærer hunden at du kommer hurtigt tilbage igen. Når det går fint, kan du lige så stille øge tiden du er væk. Det er meget vigtigt at du gå stille og roligt frem.

Har du en hund i forvejen, skal du ikke tro at din hvalp kan være alene med den, nej hvalpen skal lære at være alene, det kan den ikke bare fordi der er en anden hund.

 

Det kræver en tilrettelagt tilvænning i at være alene hjemme, hvis der opstår problemet. Prøv at finde ud af hvornår din hund begynder at reagerer på at i forlader den. Er det når den sidste mundfuld kaffe bliver drukket, når i tager overtøjet på, når nøglerne rasler, når tasken bliver taget....... Træn det som hun reagerer på f.eks. i en forlænget weekend. Når hunden stresser op ligger du f.eks. nøglerne tilbage, hænger overtøj igen og ikke foretager jer noget, når hunden er tryg ved det går i et skridt videre i træningen og går uden for døren, men kun få minutter og så øger i langsomt tiden hunden er alene inde.

 

Skæld aldrig hunden ud når du kommer hjem og finder noget der er ødelagt, hvis du syntes hunden ser flov ud er det ganske enkelt fordi den aflæser din mimik og dit kropssprog, den prøver at dæmpe din vrede. Det er den måde hunde dæmper vrede på hos hinanden og hos os.

Det er savn, utryghed og måske angst der får hunden til at ødelægge ting, det er hundens måde at vise at den har det skidt med at være alene hjemme.

 

Her er nogle ideer til hvad du kan gøre: give hunden en hule som er lukket på 3 sider, måske en stor papkasse, det vil være en tryghed for hunden.

Et gammeldags vækkeur som kan trækkes op, så det siger ”tik tak” under tæppet i kurven.

Radioen kunne kører på DR 1, DR1 fordi det er et ”snakkeprogram”

Træk gardinerne for, så hunden ikke skal forholde sig til det den evt. kan se.

En gammel jakke som lugter af dig kunne lægges i kurven når du går, når du så kommer hjem tager du jakken og hænger den under den jakke som du har haft på, på den måde lugter den gamle jakke altid af dig.

 

Ikke nogen store afskedsscener og ikke noget ynk når du kommer hjem, derimod er det vigtigt at hilse pænt på hunden når i bliver genforenet igen.

 

Når hunden er blevet god til at være alene hjemme en kort tid, er det er godt at indarbejde en rutine inden man går, så hunden er med på at den skal være alene hjemme. Gå f.eks. en tur med hunden på ca. 15 min., altid den samme tur, inden den bliver efterladt alene hjemme. Selv plejer jeg at give mine hunde et griseøre og sige til den ældste hund  "Kan du passe på huset for mor" og til min yngste hund siger jeg "Kan du hjælpe".

 

En hund har brug for mentalt aktiviteter, gåture alene kan ikke klare det. Smid hundens mad ud på græsplænen, den skal have opgaver som den skal løse dagligt. Det kunne være "cirkusnummer" som, gi´pote, rulle rundt, zig-zag mellem dine ben, samle ting op og mange flere som du kan finde i  "Cirkusbog for hunde".

 

Hundekonsulent

Helle Frandsen

helle@askedrengen.dk