INDKALD:
Et sikkert indkald er selve grundlaget for et godt liv mellem din hund og dig.
Det at have et godt indkald hænger i høj
grad sammen med hundens øvrige liv og den betydning du har for din hund.
Først skal du find ud af hvilket indkaldssignal din hund skal reagerer på. Du kan vælge et ord eller et fløjtesignal som du bruger hver gang du kalder på hunden. Ordet som du vælger, kunne f.eks. være ”kom”, ”her” eller hundens navn, ikke nogle lange sætninger, kun et enkelt ord.
1. Introducer indkaldssignalet for din hund. Sig f.eks ”Her” eller fløjt når hunden er helt tæt på dig og giv hunden en godbid lige efter.
2. Start med at øve indendørs, senere i haven og til sidst på gåturen.
3. Kald aldrig på hunden når du kan se den er opmærksom på noget eller hvis den leger med en anden hund, så er indkaldet dømt til at mislykkes. Først når din hund er sikker i indkald kan du kalde på den i alle situationer.
4. Tag linen af hunden og sæt linen på hunden mange gange under en gåtur. Hunden skal ikke forbinde linen med, nu er det slut med at være fri. Hvis hunden får den opfattelse, kan det blive meget svært at hunden til at komme tilbage til dig når linen er fremme.
5. Gå aldrig hen til din hund, hvis den ikke kommer når du kalder, går du væk fra hunden, så skal den når komme hen til dig. Hvis du går hen til din hund lære du den at den ikke behøver komme til dig, du kommer jo til den.
6. Husk det er et indkald ikke et indfang, du skal ikke gribe ud efter din hund.
7. Du må ALDRIG skælde din hund ud når den kommer til dig. Uanset hvor længe det tager før hunden kommer hen til dig.
8.
Beløn også hunden når den af sig selv
kommer hen til dig. Giv gerne flere godbidder
og ros hunden overstrømmende.
Et sikkert
indkald giver din hund en meget større frihed.
Hundeadfærdskonsulent
Helle Frandsen